Sådan er vi
Vores grundsætninger inden for vores måde at være på holder os skarpe og holder sammen på vores organisation i medgang og modgang.

1. Du skal have en holdning til verden
Det skal være krævende at arbejde her og med os, for vi har konstant fokus på det, vi ønsker at opnå. Og vi er parat til at kæmpe for den rigtige løsning. Derfor forventer vi, at du har ethos i forhold til dit fag, dit liv og det samfund, vi arbejder med. Men forveksl ikke selvstændighed med stædighed.

2. Du bliver klogere
Du skal ikke blot være god til at løse udfordringer. Du skal kunne involvere dig i projekterne i en sådan grad, at du selv bliver en del af processen med at skabe den rigtige løsningen. Det er os selv, der gør opgaverne sjovere, og vi gør det ved at involvere os dybt i stoffet og sætte tværfagligheden i spil. Det lærer man af.

3. Søg og du skal finde
Vi elsker ubrugte potentialer. Derfor skal du turde stille spørgsmål. Også selvom svaret kan være et helt andet, end det du forventede i første omgang. Du skal være omstillingsparat i ordets egentlige forstand. Til gengæld får du muligheden for skabe noget nyt hver eneste dag, du går på arbejde.

4. Du skal argumentere med ord
Tænk på et cirkus eller tænk på en by. Det kan være svært at løsrive sig fra bestemte forestillinger om, hvordan tingene skal se ud. Derfor opfordrer vi dig til at lade være med at tænke i billeder. Beskriv verden i ord og lad dine projekter overbevise verden ved hjælp af ideernes og argumenternes kraft.

5. Vi kan godt lave om på fundamentet, hvis det står i vejen for os
Der findes ingen grundsætninger for, hvem du er og hvem jeg er. Fælles for os alle er dog, at vi søger lyset og rækker ud mod verden.

 

 

-

 

 

-

 

 

-