• Large.jpg
  • Large_Aarhus-Festuge_Skovbadet_web.jpg
  • Large_Aarhus-Festuge-2018_The-Forest-Bath.jpg

Skovbadet Ø

Under Aarhus Festuge skabte 600 træer et grønt, duftende og frodigt midlertidigt byrum midt på den 600 meter lange Bernhard Jensens Boulevard på Aarhus Ø. Resultatet var et sanseligt og inviterende ”skovbad”, der på naturlig vis renser luftens bilos, giver øget sundhed og livskvalitet for borgerne i Aarhus samt skaber en helt ny oplevelse af natur på Aarhus Ø. Efter Festugen blev de 600 træer flyttet permanent til Gellerup Bypark.
’Skovbadet Ø’ er det andet projekt i et treårigt samarbejde mellem Aarhus Festuge og SLA, der har fået navnet City Nature 1:1. Samarbejdet går ud på, at Aarhus Festuge igennem tre år (fra 2017 til 2019) konkret udforsker potentialerne for en grøn og naturbaseret byudvikling af Aarhus, som kan skabe balance til byens byggeboom.

Ydelse Design af midlertidigt byrum
Sted Aarhus Ø, Danmark
Areal 6.000 m2
Bygherre Aarhus Festuge
Design 2018
Samarbejdspartnere Aarhus Festuge

"Projektet bygger på det japanske begreb Shinrin Yoku, der bogstavelig talt betyder ”skovbadning”, og som er funderet i tusind år gammel japansk lærdom. Med Skovbadet Ø viser vi, hvordan en ligevægt mellem det byggede miljø og det groede miljø skaber en hel by – en by med livskvalitet, mening, sundhed og velfærd for alle.”

-Stig L. Andersson, designdirektør og grundlægger af SLA.