• Large_forside.jpg
  • Large_Lemvig_FOR.jpg
  • Large_Lemvig_EFTER.jpg

Den Kreative Havn

SLAs vinderforslag for Lemvig havepromenade kombinerer stormflodsikring med en ny rekreativ og kreativ havnepromenade med madboder, udsigtsposter, scene og nye maritime forretninger. Den nye promenadeforbindelse styrker ikke kun livet på havnen, men genskaber forbindelsen mellem by og havn på tværs af havnen. Projektet genfinder og styrker Lemvigs egenart - og udnytter byens særlige skaberkraft, produktion og håndværk til at kickstarte udviklingen af både Lemvig by og havn. Dermed kombinerer projektet stormflodsikring med en unik og stedsspecifik udvikling af Lemvig, som løfter både det sociale, kulturelle og økonomisk liv. 

 

Sted Lemvig
Bygherre Lemvig Kommune
Status Under projektering
Design 2017
Realisering 2017-2018
Type 1.  præmie i åben international arkitektkonkurrence
Samarbejdspartnere Ivan Jakobsen, Orbicon. Støtte fra Realdania.

 

"Havvandstigninger og stormflod er en fælles udfordring for mange byer, og vi har brug for gode løsninger, der både beskytter og udvikler byerne. Vinderprojektet i Lemvig er et godt eksempel på, hvordan beskyttelse på én og samme tid kan gå hånd i hånd med rekreativ udnyttelse. Samtidig bliver der plads til, at de traditionelle erhvervsaktiviteter på havnen kan fortsætte. Vi håber, at det kan inspirere andre byer og aktører til at udvikle værdiskabende klimatilpasningsløsninger. "
- Erik Flyvholm, Borgmester