• Large_skt._kjeld_fairy_tale_morning.jpg
  • Large_skt._kjeld_it_is_an_event.jpeg
  • Large_skt._kjeld_urban_life.jpeg
  • Large_Skt_kjeld_1_500.jpg

Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads

Forslaget giver Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads en stærk identitet som byens blågrønne vartegn for klimatilpasning.

Projektet definerer en særlig københavnsk bynatur, der lærer af karakteristiske københavnske biotoper som Utterslev Mose, Kongelunden og Amager Fælled og bruger deres processer rationelt og æstetisk midt i byen.

Resultatet er en bynatur, der på én gang er æstetisk og funktionel, biodivers og bæredygtig, vild og bylivsfremmende, grøn og blå, klimatilpasset og historiefortællende, stemningsfremkaldende og medskabende. En bynatur, der giver københavnerne en stærk æstetisk naturfølelse lige udenfor deres hoveddør.

 

Ydelse Landskab- og byrumsdesign
Sted Østerbro, København
Type Konkurrence
Bygherre Københavns Kommune
Designperiode 2015
Realisering 2016-2018
Areal 34.900 m2 
Samarbejdspartnere Alectia og Jens Rørbech

Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads handler om klimatilpasning - men også om alt det ekstra, vi kan få ud af at klimatilpasse vores by: Det blå, det grønne, det sunde, det aktive og det sociale. Kort sagt: Alt det, der gør livet i byen værd at leve.