Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
 
Trylleskoven
 
 

 

 

Sted: Trylleskoven, Solrød
Bygherre: Solrød Kommune
Team: Stig L. Andersson, Lisbeth Westergaard, Stine Poulsen, Jonas Sangberg, Svava Riesto, Filippa Berglund
Designperiode: 2004-2007
Areal: 40 ha.

 

Se også SLAs plan for Ulset vest, hvor nye boligområder planlægges, så alle får en priviligeret adgang til natur

SLA har planlagt boligbebyggelsen Trylleskoven med inspiration i iskrystallers på samme tid enkle og komplekse former. Ligesom krystaller altid har samme grundstruktur, men derudover kan være vidt forskellige, er der i Trylleskoven en fast og logisk struktur i området. Grebet er betinget af ønsket om at skabe herlighedsværdier til hver eneste bolig.

 

Planens helt særlige sekskantede krystalmønstre er anvendt for at sikre, at alle kommende borgere får mest muligt ud af områdets natur, mose, vådeng og vandløb, så udsigten kan nydes fra alle boliger. Husene vender sig dels med udsigt ud over de grønne områder mellem hver bygningsenklave, dels er de orienterede omkring et tættere fælles byrum.

 

Det store grønne landskab kan nydes af alle, mens hver bolig har sit eget private uderum som gårdhaver, altaner eller verandaer. Planens enkle mønster optager let variationer i sig, så den er let at tilpasse sig for de fremtidige arkitekter, der skal tegne områdets boliger. Det eksisterende landskab er bevaret og giver sanselighed til boligerne, men går i dialog med en ramme, der er fleksibel for den fremtidige udvikling af området. De fremtidige byggefelter planlægges i samarbejde med beboerne og kan have meget forskellige udformninger.

 

 

 

Læs dommerbetænkningen fra konkurrencen om Trylleskoven (link til pdf)