Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
 
Stolligvej
 
 

 

 

Sted: Aabenraa
Bygherre:
Aabenraa Kommune
T
eam: Stig L. Andersson, Thomas Kock, Michelle Nielsen-Dharmaratne, Signe Høyer Frederiksen, Salka Kusk, Cecilie Milsted Lind, Simone Maxl, Martin Birch, Martin Søberg
Samarbejdspartnere:
Transform - Dansk Rodzone Teknik, Cenergia
Designperiode: 2006
Areal: 33 ha.

 

 

Overraskende herlighedsværdier og økologisk bæredygtighed danner grundlag for SLAs forslag til boligområdet ved Stolligvej i Aabenraa. Landskabet udformes, så det både skaber nye attraktioner og en række energibesparende fordele for områdets kommende beboere.

 

Det nye boligområde imødekommer de behov, vi i dag har for at forene bylivet med naturoplevelser og socialt samvær.

 

Bløde bakker giver mulighed for at placere boligerne i forskellige niveauer med udsigt og lys. Bebyggelsen placeres i forhold til solen, således at beboerne får maksimalt udbytte af uderummene og de sparsomme danske soltimer. Som energibesparende sidegevinster placeres boligerne i klynger, så den interne varmeforsyning vil have et minimalt varmetab. Desuden skærmer bakkerne mod vinden, så man på den måde sparer energi til opvarmning af boligerne.

 

 

Områdets regn- og spildevand kommer beboerne til gode i mere end én forstand. For det første opsamles vandet i nye vådområder, som forandrer området til et smukt og overraskende landskab, der skifter udtryk med årstiderne og tiltrækker et rigt fugleliv. For det andet reduceres spildevandsforbruget ved, at regnvand opsamles til toiletskyl, tøjvask og rengøring. På den måde skabes på samme tid en robust bæredygtighed og nære naturoplevelser for beboerne.