| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | ||||
Kregme |
||||
Sted: Frederiksværk |
|
|||
Det nye boligområde i Kregme skal give rum til mange livsformer. Det skal give mulighed for urbant byggeri, landsbyliv, fælles frirum, byrum og landskabelige kvaliteter i kvarteret og i de private haver. Strukturplanen består af byggefelter i varierende størrelser, der frit kan programmeres til parcelhuse, rækkehuse, solitære byhuse eller helt friholdes for byggeri, og blive til fælles byhaver eller byrum. Denne fleksibilitet giver mulighed for en gradvis udvikling af området.
|
|
|||
| Adgangen til bydelen sker fra grundens sydøstlige hjørne via en allé af kirsebærtræer. Alléen fortsætter diagonalt op gennem terrænets lavninger, og ender i det ene af bydelens fælles byrum, der ligger på grundens højeste punkt i det nordvestlige hjørne. Omkring kirsebæralléen bugter sig et åbent afvandingssystem af grøfter, småsøer og vådområder. Afvandingskanalerne strækker sig op mellem boligerne og danner naturlige afslutninger på de private haver.
|
| |||
Området er opdelt i mindre kvarterer af 20-50 huse. Hvert kvarter er karakteriseret ved en specifik type vejtræ f.eks. guldhængepil, ahorn, røn eller sortfyr. Bebyggelsen orienterer sig mod lundbeplantningen, der indrammer området og bliver et fælles frirum, hvor man mødes, går aftentur, løber en tur, lufter hunden eller leger.
|
|
|||
|
|
||||