Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
 
Trondheim kongreshotel og akvarium
 

 

 

Sted: Brattøra, Trondheim, No
Bygherre: Brattøra Invest
Team: Stig L. Andersson, Thomas Kock, Signe Høyer Fredriksen, Michelle Nielsen-Dharmaratne, Salka Kusk, Flemming Thomsen, Jesper José Pedersen, Martin Søberg, Cecilie Milsted Lind
Samarbejdspartner: Schmidt Hammer Lassen
Designperiode:
2006
Areal: 3,6 ha.

 

 

 

Brattøra-kajens placering ud til Trondheimsfjorden gør kajen attraktiv for alle byens indbyggere. Her er god kontakt med vandet, og den unikke beliggenhed gør stedet velegnet som byrum. Netop her mødes himlen, havet og fjeldene, der står som silhuetter i det store landskab. Naturen – havet – er stedets vigtigste attraktion, og det som giver Brattøra sin helt særegne, barske identitet.

 

 

   

SLA foreslår at berige Brattøra med et enkelt og let tilgængelig byrumslandskab, som genspejler havets foranderlighed og robusthed. Samtidig opfordrer det til aktivitet og sanselige oplevelser. Det handler om at fastholde de mange mennesker, som bevæger rundt sig i området. At give dem lyst til at dvæle ved stedets attraktioner.

 

 

Fjordallmenningen – et nyt byrum ved havnen i Brattøra - består af få elementer, alle organiseret på én sammen-hængende, udstrakt flade af mørk asfalt uden niveauspring. Denne enkle organisering af byrummet uden generende overgange vil opfordre til leg og ophold samt midlertidige arrangementer som markeds-dage og friluftskoncerter.

 

Byrummet mellem Pirbadet og Tollboden er inspireret af flydende isflager på havet. Frodige mosbeklædte toppe bryder havnens store skala ned til mindre byrum. I ly af toppene kan man sole sig eller tage ophold til langt ud på natten, opleve skærgårdens foranderlige lys og mystiske silhuetter.