Køge Kyst

Sted: Køge
Bygherre: Køge Kyst P/S (Køge Kommune og Realdania Arealudvikling
Team: Stig L. Andersson, Helene Koch, Sofie Kjærsgaard Dybro, Flemming Rafn Thomsen, Katrine Sandstrøm
Samarbejdspartnere: Atkins, Deloitte, Norconsult, Cogita,
KU Life
Designperiode: 2009-2010
Areal: 26 ha

Køge er en historisk by med en lang købstadstradition og udviklingsbaggrund i landskabet.

En bys struktur har altid været bestemt af ydre forhold. Af topografi, der afgør byens placering, af skove og kyster, der virker som modstand for byens ekspansion, eller af kommune- og matrikelgrænser, der forhindrer vækst.

Den type bydele, som vi foreslår i Køge, er ligeledes organiseret af ydre forhold. Her er det forurenet eller blød jordbund, banetraceet, ejerforhold, byggelovgivning, økonomi og antal kvm boliger mm. Men også helt andre parametre som oplevelse, herlighedsværdi og biodiversitet er bestemmende for byens struktur. Det sidste er nyt. Vi kender ikke byer i Danmark, der er udviklet med dette som prioritet på lige fod med infrastruktur, økonomi og byggelovgivning.

Den styrende struktur, der binder bykvartererne sammen, er Almindingerne. Et aflangt byrum, der varierer i bredde og indhold afhængig af hvilke herlighedsværdier, der er på færde. Som fx det lange stræk fra strandengen, der trækkes ind gennem bydelen Køge Kyst til stationen, hvor den undervejs møder kulturen, der er samlet omkring Kulturalmindingen. De tre nye bydele giver vi navnene Stationsalmindingen, Collstropalmindingen og Sønder Havn. I bydelen Sønder Havn ligger strandengsalmindingen og kulturalmindingen.

Hanko er det japanske navn for et stempel. Et personligt stempel. Ens egen signatur. Det har både juridisk gyldighed og udtrykker ejerens identitet. I sammenhæng med de nye bydele og bykvarterer i Køge kan man sige, at de er som en samling af hanko´er. En komposition af bygninger og uderum i et unikt aftryk og hver med deres karakter, identitet og integration i Køge by.

Den bystruktur, som vi foreslår, er ikke defineret af infrastrukturen eller logisk effektivitet. Den er derimod baseret på et system af forskellige typer oplevelser, forskellige byrum som almindinger, lokale og grønne byrum, på biodiversitet, sundhed, flora og fauna og på shared space praksis i de rum, hvor alle færdes.

I de nye bydele er logisk og rationel styring erstattet af atmosfære og sanselighed. I de nye bydele, er det oplevelser, vidensdeling, læring og social integration, der leder borgerne fra A til B. Måleenheden er kvalitetstid og ikke afstanden målt i meter. Kvalitetstid er defineret ved sundhed, kultur og herlighedsværdier. Jo mere kvalitetstid jo mere sundhed, velvære og kulturel integration. Naturligvis kan man også i vores byrum komme hurtigt fra A til B, hvis det er nødvendigt. Så bruger man andre kombinationer af det infrastrukturelle system eller tager skyklapper på. Men det at have flere og kvalitative valgmuligheder er nyt og netop kendetegnende for denne type bydele og byudviklingsstrategi, som vi foreslår i Køge.

Placeringen og udformningen af de nye veje/ruter gennem byen stimulerer til kreativitet og opfindsomhed. Det er to begreber, som den traditionelle by og byudvikling fatalt mangler.

Naturens nærvær i de nye bydele er ikke bare masser af grønt. Det er naturens processer, der synliggøres som håndtering af vand efter regn, der gøres til en attraktion som vand i byrummene, minibiotoper og næring til byens mange nye træer. Det er også naturens nærvær som del af en ny hverdag, der i boligkvarterne bliver en blanding af by- og landliv med korte afstande til handel, strand og tog.

Køge Kyst udvikles etapevis i forhold til afvikling af aktiviteter, håndtering af forurening, investorengagement osv. Fokus i udviklingen er at få hele området i spil i de forskellige stadier af udviklingen.

Bæredygtighedsværktøjet bruges til at imødekomme og vurdere de forskellige behov og forhold indenfor økonomi, miljø og ressourcer samt sociale og sundhedsmæssige aspekter.