Kløvermarkskvarteret

Sted: Kløvermarken, København
Bygherre: Københavns Kommune og Skanska
Team: Stig L. Andersson, Flemming Rafn Thomsen, Helene Koch, Sofie Jørgensen, Rasmus Andersen, Daniel Carlsen, Lene Dammand Lund, Martin Søberg, Ulla Hornsyld, Sybren Stroo, Tom Brons
Samarbejdspartnere: 3RW, 2+1, Cenergia Energy Consultants, Transform Rootzone, Peter Stanley (trafikkonsulent) Designperiode: 2008
Areal: 930.000 m2

Det 21. århundredes brokvarter

Med Kløvermarkskvarteret tog SLA udfordringen op og præsenterede et bud på en ny bydel, der tager hånd om tidens problemstillinger og beboernes behov. Som konkurrencen efterspurgte, skal byboerne have råd til en ordentlig bolig og adgang til idrætsaktiviteter uden for gadedøren. Samtidig skal bydelens rum give gode oplevelser, og bydelen skal være bæredygtig.

SLAs svar på byens aktuelle problemstillinger i henhold til udflytning af ønskværdige segmenter, til bæredygtighed og til udtænkning af en grøn og kompleks urbanisme specificeres i projektet for Kløvermarkskvarteret. Med et uensartet grid skabes et nyt organisationsprincip, der sammenfletter grønt og bebyggelse i en høj tæthed.

For at skabe en velfungerende bydel skal der i Kløvermarkskvarteret gøres op med fortidens funktionsopdeling og i stedet sammensættes en helhed, hvor funktionerne spredes ud. Nærhedsprincippet skal opretholdes og bydelens strømme skal mødes i behagelige byrum. Den tilstræbte tæthed skaber øget sikkerhed, tilhørsforhold og aktivitet.

Kløvermarkskvarteret er tæt sammenvævet af veje og stier, der danner kringlede krydsninger, nicher og afvekslende forløb som skaber møder mellem mennesker. Både bygninger, veje, stier og grønt er i vekslende format og skala, så man skiftevis kan se kort og langt samt opnår fornemmelsen af en uensartet urbanitet.

Kløvermarkskvarteret henvender sig til den klasse af mellemindkomster, der typisk flytter ud af byen, når de har fået børn. Men som egentlig sætter pris på de værdier og tilbud, som byen har at tilbyde, samtidig med at man har adgang til grønne omgivelser og sportsfaciliteter. Derfor sigter projektet mod billigt og bæredygtigt byggeri af forskellig karakter, der kan give det ny brokvarter sit eget ansigt.