| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
Grøn Blå Rekreativ Plan |
|
||
Sted: Odense
Området omkring Syddansk Universitet i Odense står overfor en gennemgribende forandring i de kommende år. Udviklingen af området er den største enkeltstående byudviklingssatsning i Odenses historie. Her planlægges for et nyt universitetshospital (Nyt OUH), udvidelser af Syddansk Universitet (SDU), en større Forsker- og videnpark, samt et naturprojekt for rekreation og vandhåndtering ’Vand i Byen’.
SLA’s ’Grøn Blå Rekreativ Plan’ skal sikre, at området forbliver et landskabeligt og rekreativt attraktivt sted, hvor den fremtidige bydelsudvikling medvirker til at øge det generelle naturindhold, biodiversitet og oplevelsesværdi. |
|
||
| Princippet for Grøn Blå Rekreativ Plan er, at området skal fortættes naturmæssigt og oplevelsesmæssigt.
|
|
||
Det bærende greb i planen er at fortætte det grønne, det blå og det rekreative i to ’naturbånd’, der løber øst-vest gennem landskabet.Dermed kommer landskabet overordnet set til at bestå af et nord-syd-gående bånd med infrastruktur og koncentreret bebyggelse, der flettes sammen med de to øst-vestgående ‘naturbånd’, baseret på henholdsvis Moseskov og Fællesskov/Killerup Rende. Her koncentreres de sanselige naturoplevelser.
|
|
||
Regnvandet fra de nye bebyggelser i området bør udnyttes til at skabe rekreative og naturmæssige kvaliteter. Ideelt set udnyttes vandets rekreative potentiale både indenfor bebyggelserne og i det åbne landskab. I landskabet vil regnvandet primært blive synligt i de to naturbånd.
Download ”Grøn Blå Rekreativ Plan” fra Odense Kommune.
|
|
||