| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | ||||
Fornebu |
||||
Sted: Oslo, No
SLA har deltaget i udviklingen af landskabs- og bebyggelsesplaner for delområder af boligkvarteret Fornebu. Centralt i dette arbejde har været at skabe nærmiljø og identitet i de enkelte dele af boligområdet, samt rige muligheder for leg og andre rekreative aktiviteter.
Boligbebyggelsen er samlet i grupper fordelt på plateauer i et åbent englandskab. Plateauerne danner grundlag for fælles uderum med identitetsskabende nabofællesskab for beboerne.
De enkelte boliggrupper er struktureret omkring mindre gårdmiljøer: fælles rum for beboerne. Gårdmiljøerne er belagt med lys beton, der harmonerer med bygningernes facadefarver. Felter af granitfliser og teglsten bryder belægningen og skaber variation. Trædæk af ubehandlet egetræ byder på udendørs siddemuligheder for beboerne, og sandkasser giver børnene en legeplads tæt på boligen.
|
|
|
Andre SLA Projekter i Norge:
Nye byrum i Bjørvika skaber et rigt udendørs liv i byen.
Ulset Vest: Plan for nyt boligområde med udsigt til alle boliger. |
|
Regnvandsbassiner med trædesten og bede i forskellige niveauer skaber et levende og interessant uderum. Beplantningen, der består af græsser, stauder, buske og småtræer, er udvalgt for at opnå et varieret udtryk over årstiderne.
Mellem boligerne etableres grønne kiler med en spredt beplantning med ege- og asketræer, som giver et let skyggespil i det høje græs, samt hassel- og syrenbuske, der er gode til gemmeleg. I disse områder etableres også legepladser med legeredskaber i naturmaterialer.
De øvrige arealer har karakter af et åbent engområde med græsdækkede flader og skråninger, hvor beboerne har mulighed for at holde picnic eller hygge sig med leg og boldspil. |
| |||
|
|
||||