Dyngeland

Sted: Dyngeland, Norge
Bygherre: Dyngeland Utvikling AS
Team: Stig L. Andersson, Mette Skjold, Flemming Rafn Thomsen, Christian Kuczynski & Suzie Prest
Designperiode: 2010-
Realisering: 2012-
Areal: 180 ha

Dyngeland ligger ca. 20 minutters kørsel fra Bergen centrum og er en 3km lang bjergskråning med hjortetræk, fugleliv, dybe bjergsøer og fortids eksempler på agerbrug. Området byder på et stort udvalg af friluftsaktiviteter og efter manges mening er landskabet omkring Dyngeland noget af den fineste natur i Bergen-området.

Dyngelandsvejen i bunden af Dyngelandsdalen giver adgang til de gamle gårde, som er trukket lidt væk fra vejen og indpasset i landskabet. SLAs helhedsgreb til Dyngeland er en byudviklingsproces som opretholder eksisterende økosystemer, i form af vandhåndtering, flora og fauna.

Eksempelvis giver en bebyggelses procent på 30 i Dyngeland, en radikal ændring i den naturlige strøm af regnvand. Der er flere hårde overflader som ikke absorberer vandet. SLAs forslag bygger videre på de eksisterende retninger og placeringer af vandløb. Vi foreslår, at man ved hjælp af grøfter og render langs hovedvejen leder vandet hen til de primære vandløb. I vandløbene etableres biotoper i form at beplantning og visse steder opdæmmes vandet, så eksisterende afstrømnings tid beholdes.

SLAs forslag til bebyggelsesplan og vejføring i den nye bydel tager udgangspunkt i ovennævnte synergi og tilføjer værdi ved at vejen fører til fælleshaver mellem husene, derfor hedder projektet Det gode sted. Det er vores primære intention at skabe adgang til gode mødesteder, og at lægge op til aktiviteter, der skaber relationer og rekreative oplevelser i Dyngeland.

Enklaver, fælleshaver og typehuse.

SLAs boligstruktur består primært af enklave-bebyggelse, som dannes rundt om en fælleshave, der danner ramme om aktiviteter, urtehaver, væksthuse, leg og fællesskab. Enklaverne er i 3 størrelser for at skabe en rumlig variation i fælleshaverne. Disse er rumligt optimeret efter lokale vind, sol og udsigts forhold, således at de er anvendelige til ophold og aktiviteter.

Biotoper

Krydsninger mellem vandforløb og veje, løjper og institutioner forstærkes ved at etablere biotoper.
Biotoperne beplantes med rensende planter som eks. tagrør og piletræer, således at biotoperne bidrager til naturlig rensning af vandet fra veje.
Biotoperne indeholder mere biodiversitet i flora og fauna end den eksisterende natur og intensiverer oplevelsen af naturen. Biotoperne vil også indeholde oplevelses- og opholds steder.