| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
Brøset | Ny CO2-neutral bydel i Trondheim |
|
||
Sted: Trondheim, Norge Samarbejdspartnere: Adept Architects, Atkins Ingeniører, LIFE, Susturb |
|
||
| Et CO2-neutralt liv skal ikke betyde forringede levevilkår og fravalg af livskvalitet. I stedet skal den moderne, bæredygtige hverdag bestå af positive tilvalg, der danner rammen om et ene-stående hverdagsliv. Det er kernen i SLAs forslag til en ny klimaneutral bydel på Brøset i Trondheim.
Forslaget inkluderer byrum i arkitektonisk topklasse, urbane nytænkninger, performative landskaber, billige økologiske madvarer, enestående sociale fællesskaber og attraktive måder for Brøsets indbyggere at indret-te deres dagligdag bæredygtigt på.
Med SLAs design vil den norske regerings ambitiøse målsætning om at reducere hver enkelt nord-mands CO2-udledning med 70-90 procent inden 2030 være et realistisk mål allerede i dag.
|
|
||
I dag udleder en almindelig nordmand 12.000 kg CO2 om året. I Team SLA’s design vil man alene ved at flytte til Brøset reducere sin CO2-udledning til 4.400 kg om året. At reducere CO2-udledningen yderligere kræver derefter ændringer helt ind i ens sociale liv.
Men hvor tidligere forslag bygger på at fravælge eller forbyde CO2-udledende aktiviteter, fore-slår SLA i stedet at præsentere indbyggerne i Brøset for en lang række bæredygtige tilbud, som er så attraktive, at en ændring til en klimaneutral livsstil vil ople-ves som et positivt tilvalg, frem for et nødvendigt fravalg. Resul-tatet bliver en årlig CO2-udled-ning per Brøset-beboerpå kun 2.900 kg.
SLA tror ikke på, at folk reelt vil ændre livsstil, hvis deres eneste motivation er abstrakte mål om reducering af CO2-udledning. Motivationen til ændring kan altid kun være kvalitet. På Brøset vil motivationen være det enestående hverdagsliv. |
|
||
Eksempler på Brøsets bæredyg-tige tilbud vil bl.a. være fælles økologisk frugt og grønt fra lo-kale gårde, et kreditsystem der giver rabat ved genbrug, kollek-tive sports- og fritidsaktiviteter i nærmiljøet og fælles hjemme-arbejdspladser.
Disse tilbud vil ikke blot betyde en langt bedre udnyttelse af Brøsets ressourcer end hidtil. Det vil også resultere i en nemmere, bedre og billigere dagligdag for beboerne. Livet i Brøset vil give befolkningen attraktive fordele ved at blive mere CO2-venlig. Vel at mærke ikke som tvang gennemtrumfet oppefra, men som et incitament, der udvikler sig indefra.
På Brøset vil arkitektonisk kvalitet gå hånd i hånd med et socialt fællesskabseksperiment, der ikke blot vil gøre Norge til et foregangsland i indsatsen mod klimatruslen. Men også gøre Brøset til en inspiration og et forbillede for andre modige byer – i Norge såvel som internationalt. |
|
||