| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
Avedørelejren |
|||
Projekttype: Helhedsplan, Designmanual og Grøn manuel
Avedørelejren er oprindeligt et militært område, og stedet har stadig mange bevaringsværdige træk. SLA har udarbejdet en helhedsplan, en designmanual og en grøn manual for Hvidovre Kommune, som gør det muligt at bevare og tydeliggøre lejrens oprindelige stemning. |
|
|
|
Helhedsplan og manualer udstikker retningslinjer for vedligeholdelse og udformning af både bygninger og uderum. Lejrens militære træk og gedigne fremtoning bevares ved at bibeholde de dominerende materialer træ, støbejern og stål, som fremstår i rødbrune og grå farver. De gamle bygninger restaureres og renoveres med stor nænsomhed, og der bygges nyt med respekt for den oprindelige arkitektur.
Herunder er eksempler på de anvisninger, som manualerne giver.
|
|
||
SLAs Grøn Manual sikrer, at de træer og haverum, der støtter lejrens oprindelige arkitek-toniske karakter og rumlige udtryk, bevares og udvikles.
Den nuværende beplantning består af fuldt udvoksede træer som bøg, elm, løn, røn, lind, birk og eg, hvoraf mange er bevaringsværdige og giver lejren en stemningsfuld atmosfære. Disse træer skal derfor beskyttes og gro under de bedst mulige forhold. For at skabe et roligt helhedsindtryk skal nyplantede træer være af sorter, som kan genfindes i lejren. |
|
||
Indbygget inventar som ure i murværket, vandpumper og vejrhaner vidner om lejrens historie og kulturelle identitet og skal derfor bevares og vedligeholdes.
Valg af nye elementer i gadebilledet som lamper, cykelparkering, skilte og papirkurve introduceres i designmanualen. De er afstemt med lejrens karakter, males i nøje udvalgte farver og integreres på den måde i miljøet. |
|
||
Karakteristisk for lejren er store åbne græsflader, som giver området en kampus-karakter. De skal ligeledes bevares og må derfor ikke opdeles eller lukkes med hegn eller beplantning. |
|
||
SLA har modtaget Hvidovre Kommunes Arkitekturpris 2000-2001 for planlægningen af Avedørelejren.
|
|
||