Trondheim Tværforbindelse
Sted: Trondheim, Norge
Bygherre: Jernbaneverket, Trondheim Kommune, Brattørkaia AS, Trondheim Parkering KF, Trondheim Bussterminal As, Trondheim Havn, ROM Eiendom AS
Team: Stig L. Andersson, Salka Kudsk, Signe Høyer Frederiksen, Michelle Nielsen-Dharmaratne, Martin Søberg, Thomas Kock, Flemming Rafn Thomsen, Christine Vad Majgaard, Signe Jul Andersen, Ditte Andresen, Suna Madsen
Samarbejdspartnere: Pir II Arkitektkontor, M yklebust
Designperiode: 2007-
Areal: 1,7 ha.
Tværforbindelsen er et knudepunkt og en smutvej fra Trondheim Sentralstation og ud til Brattørakaia og vandet. Broens gulv er blåt beton, og benenes vekslende hældning og bredde inviterer til forskellige former for ophold. På vandsiden er det ene ben en lang rampe, som egner sig til rulleskøjter, skateboard og cykler - det andet knytter sig til bygningen og leder hurtigt ned på pladsen via trapper. De to byrumskiler føjer sig ind mellem broens ben og sørger for en varieret oplevelse hen over broen.
Se SLAs video Let's Not Talk About Aesthetics og hør mere om projektet.
Byrummene tager afsæt i vandet som motiv og stemningsskaber i de nye byrum. Med udgangs-
punkt i tidevandet, der kommer og går, gengiver pladserne havets rytme på hver sin facon, men afhængigt af hinanden. Når vandet står lavt i fjorden, pibler vandet frem på stationspladsen. Som et evigt foranderligt billede følger de havets rytme. Fra flod til ebbe.
På stationssiden mødes man af en urban skov, en slags ”hypernatur”. Klippede og friserede træer samt farvestrålende og frodige magnolier og japanske kirsebær skaber rumlig variation på pladsen. Høje lysmaster lyser op og skaber tryghed når mørket falder på.
Om sommeren danner træerne en tæt lund i grønt, mens efteråret tegnes af birketræernes gule og lette løv. I vinterens frost står de stedsegrønne træer med stramt klippede former skarpt i den kolde luft og dufter sødt af harpiks.
Pladsen ved vandet er åben mod himmel og horisont. Ved Brattørakaia, hælder pladsen ned mod vandkanten, som en variation i kajens lige linie. Niveauforskellene vil fungere som tidevandsmåler. Ved højvande bryder vandet kajens lige kant og gør den til et lille skærgårdslandskab, hvor man kan stige ned til vandet. Ved lavvande vil vandet stå lavt og efterlade et knækket trappelandskab.
