Det ny Panum

Sted: Nørrebro, København
Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet
Team: Stig L. Andersson, Flemming Rafn Thomsen, Salka Kudsk, Erika Banyayova
Designperiode: 2010
Realisering: 2010-14
Areal: 28.000 m2 inkl taghaver

Inden for naturvidenskaben beskrives enzymer som pro-teiner, der katalyserer kemiske reaktioner. I SLAs design vil landskabet omkring Det ny Panum på samme vis katalysere de aktiviteter, et moderne forskningsmiljø efterspørger, og skabe sammenhæng internt imellem Panums mange brugere og eksternt til bydelen Nørrebro.

SLAs ambition for landskabet er at skabe et samlet landskabs- brand for Panum, der etablerer en klar og unik identitet, der bygger på det særlige univers, der karakteriserer Panums aktiviteter. Både som historisk institution med mange traditio-ner og som et studie- og forsk-ningsmiljø i verdensklasse inden for medicin og humanbiologi.

Samtidig skal landskabet sikre stærke relationer til det øvrige liv på campus og skabe værdi for borgerne på Nørrebro.

Et betragteligt videnskabeligt grundlag peger på den resto-rative værdi i at prioritere natur-lige elementer i vores omgiv-elser. Blodtryk, puls, muskel-spænding og andre af kroppens stressindikatorer falder markant allerede efter få minutters kon-takt med naturen.

Flere undersøgelser peger lige-ledes på, at brugere i studie- og kontormiljøer med udsigt til omgivelser domineret af grønt er væsentligt mere effektive end brugere i lokaler uden natur-kontakt. Således er det ikke overraskende, at dem med udsigt til det grønne er mere tilfredse med deres studie eller arbejde, har bedre helbred og udtrykker større glæde ved livet.

Undersøgelser viser, at de natur-typer, der virker mest effektivt, tilbyder ro, vokser lidt vildt, har meget vand, stor artsrigdom af dyr og planter og trygge områder, hvor børn og voksne kan lege.

De primære naturelementer i Panums nye landskab optræder som minibiotoper, der kan kar-akteriseres som fortættede mini-kredsløb, der kittes ind, hvor pladsen tillader det.

Biotoperne er sammensat af stor plantemæssig variation, som sikrer et sanseligt, omskifteligt og overraskende naturbillede året rundt. De integreres med opholdsmuligheder for både enkelte brugere og grupper og vil opleves som fredfyldte lom-mer i et pulserende og urbant landskab, hvor man både finder mulighed for fordybelse og en velkommen pause fra studierne.

Biotoperne ses som et vigtigt bud på, hvordan vi designer fremtidens byer som en del af naturen og ikke i opposition til denne.

De udendørs overflader - eller gulvet - rundt omkring Panum har en dobbeltrolle: Både som et sanseligt og prosaisk byrum, hvor mange mennesker mødes i dagligdagen, og som et gigan-tisk billede til glæde for de mange hundrede brugere i tårnets kontorer og laboratorier.

Gulvet kan beskrives som en varieret mosaik af mange typer overflader, der danner en ufor-mel og landskabelig matrix, hvori man bevæger sig uhindret. Kriterierne for materialerne find-es dels i deres miljømæssige egenskaber, dels i deres æste-tiske udtryk.

På de omkringliggende bygning-ers tage vil der blive anlagt landskabselementer, som visuelt opleves som et omskifteligt grønt tæppe af tårnets brugere.

Der kommer rigtig mange cyk-lende til Panum. Derfor er alle flader så vidt muligt farbare for de cyklende – også for at imødekomme Københavns brand som verdens bedste cykelby.

Strategien for parkeringen af Panums op til 2.300 cykler er todelt: 50 pct. skal være på ter-ræn, og 50 pct. under terræn. På terræn prioriteres en punktvis parkering i mindre enheder med op til 250 cykler, der ligger strategisk ved indgange og ankomstveje. Her skråparkeres efter forskrifter fra cykelparke-ringshåndbogen.

Under terræn etableres cykel-kælder forbundet til Blegdamsvej via en cykelbar rampe. Her vil der være adgang til bade- og omklædningsfaciliteter samt servicefunktioner til basal ved-ligeholdelse af cykler.

Højhuse har altid effekt på det omgivende byrum. Et højhus kaster skygge og kan skabe et ubehageligt vindklima med kastevinde og træk ved foden af huset til gene for fodgængere og cyklister.

Vindgener skabes især hvor høje skarpkantede bygninger med glatte facader står direkte på terrænet. Dette skaber vandrette vindhvirvler og lodrette fald-vinde, der kan være meget ubehagelige.

SLA har været meget bevidste om disse udfordringer, og har gennem hele designprocessen arbejdet intenst med at reducere generne mest muligt. Skygger på de omkringliggende områder, ikke mindst boliger og offentlige områder øst, syd og vest for bygningen, er minimeret ved at vælge en slanket form, der er trukket ind på grunden.

Bygningens overordnede afrund-ede form reducerer vindens hvirvler omkring hjørnerne. Faca-dens frem-og-tilbagetrækninger vil nedbremse de lodrette fald-vinde samtidig med at disse opfanges og afbøjes af de til-grænsende bygninger rundt om forskertårnet. I indgangspartiet, hvor fodgængere færdes direkte ved tårnets fod, indarbejdes store træer og andre landskabs-elementer, der effektivt kan opfange faldvinde og skabe et behageligt udemiljø.

Panums nye site er situeret centralt på indre Nørrebro - en af landets tættest befolkede bydel. Området er karakteriseret af en stor etnisk spredning, enkelte store institutioner og få store grønne rum.

Rumligt, programmatisk og typologisk er området kende-tegnet ved en stor diversitet og sammensathed. Det nye land-skab ønsker at bidrage yder-ligere ved en for området ny type bynatur, der forener det urbane med det naturlige.

Der tilstræbes et maksimalt grønt anlæg, der kitter trekant-ens meget forskellige eksiste-rende bygninger sammen via biodiversitet, omskiftelighed og mangfoldige grønne rum.

Med SLAs design får Det ny Panum et internationalt brand der bygger på det helt særlige univers, der karakteriserer Panums aktiviteter, både som historisk institution med mange
traditioner og som forsknings-kapacitet, der udvikler worldclass bleeding-edge teknologier.

Landskabet vil samtidig sikre
overgangen til det generelle byliv på Nørrebro, og således
også skabe værdi for den almindelige borger på Nørrebro.