Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
 
Ny plads på Hambrosgade
 
 

 

 

Sted: Hambrosgade, København
Bygherre: Nykredit
Team: Stig L. Andersson, Hanne Bruun Møller, Signe Hertzum, Malin Blomquist
Samarbejdspartnere: Schmidt Hammer Lassen
Designperiode: 2005-2007
Realisering: 2007-
Areal: 5.500 m2

 

 

På grænsen mellem den nye havnefront og det gamle København skaber Nykredit den unikke bygning Krystal og det sanselig byrum Sky. SLA står for udformningen af byrummet, der viderefører den aksiale komposition i området og samler de omkringliggende bygninger.

 

I Danmark skinner solen kun en tredjedel af året, derfor skal Skyen være et byrum, der ændrer udtryk med vejret. Det vil give byens borgere en mulighed for at opleve vejret med lys, vind og gråvejr som begivenheder, der udfordrer sanserne og skaber nye attraktioner.

 

 

 

Rislende vægge af lodrette vandstråler inddeler pladsen i skiftende rumligheder og skaber områder til ophold og bevægelse. Når vandvæggene på pladsen afbrydes og tændes i samspil med vinden dannes skiftende vandbilleder.

 

Himlens skiftende skybilleder bliver reflekteret i et vandspejl med hastige glimt af forbipasserende og udsnit af omgivelsernes arkitektur.

 

 

Om natten belyses vandspejlet med svagt diodelys og forvandler byrummet med et let sitrende lys, der skifter mellem turkis og grønlig. Det varme, stribede lys fra belysnings-masterne skaber et stemningsfuldt og trygt byrum.

 

I samspil med årstidernes skiften skaber vand- og lyselementerne et sanseligt byrum, der vil tiltrække nysgerrige borgere.