| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
Nordvest Parken |
|||
Sted: København Realisering: 2009-10 |
|
|
|
'Beboerne i Københavns Nord-Vestkvarter kunne godt trænge til lidt mere eventyr'. Sådan er ideen bag Nordvest Parken, designet af SLA.
|
|
||
Nordvest er det mest kulturelt mangfoldige kvarter i København med næsten den dobbelte procentdel af befolkningen med ikke-vestlig baggrund som i resten af byen.
Som en følge heraf har kvarteret haft sin andel af sociale og økonomiske problemer: Indbyggerne i Nordvest er fattigere, oftere arbejdsløse og bor i mindre boliger end deres medborgere i resten af København. Nordvest er i sig selv et gråt område med begrænset offentligt liv og berygtet for sin høje kriminalitet og forurening. Det er ikke en tilfældighed, at Nordvest af resten af København populært er kendt som ’Nord Værst’. |
|
||
| Med SLA's design af deres nye offentlige park fik folk i Nordvest en unik mulighed for at genopfinde sig selv. Målet var at omdanne et stort, indhegnet, tomt område (det tidligere forurenede hjem for Københavns busterminal / garage) til et byrum, hvor folk af alle kulturer, nationaliteter og aldre kan mødes.
Med en magisk blanding af lys, farver, træer, poesi (og selv små bjerge), blev nye eventyr og historier introduceret til Nordvest; et byrum hvor kvarterets beboere - med alle deres forskelligheder - ville finde plads til at udfolde sig og blomstre hele året rundt.
Under overskriften '1001 træer' består parken af fire enkle, men effektive elementer: træer, stier, lys og kegleformede bjergtoppe. Disse elementer skaber orden og sammenhæng mellem parkens mange forskellige dele. Alle fire elementer er distinkte elementer i parken. Deres enkle, men varierede sammensætning skaber et forløb af skiftende rum og hjørner med skiftende atmosfærer og følelser, der adskiller parken fra områdets grå og fragmenterede omgivelser. |
|
||
Hvor end man er i parken, vil man kunne se de tre bjergtoppe, som har en højde på op til 10 meter. De markerer parkens tre delområder og frister parkens besøgende til at udforske naturen. |
|
||
Nordvest Parken er så rummelig og rig på udfoldelsesmuligheder, at alle kan finde plads til at gøre det, de sætter pris på. Her er sportsarealer, som kan bruges af både eleverne på Frederikssundsvejs Skole og områdets beboere. Og her er de muligheder for udendørs aktiviteter, som ikke findes i resten af bydelen – grill, skakspil og teater på plænen. Mulighederne er uendelige og afspejler den rummelighed, som er kendetegnende for Nordvest. |
|
||
63 forskellige træsorter gør parken farverig året rundt. Blandt de eksotiske sorter er japansk kirsebær, koreagran og blyantsene, mens de mere traditionelle arter fra danske breddegrader inkluderer seljerøn, hvidtjørn og skovfyr.
Netop blandingen af eksotiske træer fra hele verden og traditionelle danske træsorter er udvalgt for at understrege Nordvestkvarterets multikulturelle identitet.
|
|
||
Træernes former og farver bliver komplementeret af en ’magisk skov’ af lygtepæle og kunstige lys. I dagtimerne vandrer man gennem en arkitektonisk komposition af elegante lygtepæle med striber i forskellige farver: kolde i nord, varme i syd. |
|
||
Om natten bliver man overrasket af kunstige lys, der kaster forskellige mønstre og farver på jorden. Den omfattende belysn-ing gør også parken til et sikkert og trygt sted at være - både dag og nat.
Træerne oplyses i farver - røde, grønne og blå – der skifter i forskellige faser igennem nat-ten. Supplerende lys vil blive aktiveret af skjulte sensorer, alt efter hvor man befinder sig i parken. |
|
|
|
Visse steder er det som om stjernerne i Mælkevejen er faldet ned på jorden i kombinationen af lysprojektorer og stjerne-formede betongenstande.
Forbipasserende kan få følelsen af at være en del af et helt nyt univers, eller dette univers, som vi alle deler på trods af forskellig oprindelse, religioner og kulturer. |
|
|
|
Børn fra de omkringliggende skoler blev inviteret til at skrive digte om deres visioner for området. Disse digte kan nu ses i børnenes oprindelige håndskrift på asfaltstien, der løber gennem parken. Den hvide tekst på sort baggrund synes at svæve over jorden, omgivet af stjernerne, der er spredt rundt i landskabet. Dette giver igen den besøgende følelsen af at befinde sig i et andet univers.
Den brede sti er ikke kun parkens lysende rygrad, den er også omdrejningspunkt for strømmen af mennesker gennem parken. Og mens græsset inviterer folk til at sidde, ligge, holde skovtur, eller til at udforske ved at lege, dyrke motion eller spille rundbold, er stien det sted, hvor man møder nye venner, spiller skak, eller hvor man bare kan læne sig tilbage og se livet i Nordvest strømme forbi. |
|
||
Når man bevæger sig rundt i parken er det ikke til at forudse, hvad der venter om det næste hjørne. Man bliver hele tiden overrasket af de eksotiske og farverige træsorter, stjerneformede opholdspladser og høje bjergtoppe. Med sine mange overraskende elementer minder parken om en romantisk have. På den måde bringer parken lidt mere eventyr, magi, lys, farve og poesi til bydelen. |
|
||
| Nord Vest som kvarter gennemgår markante ændringer i disse år. Med SLA's design er Nordvest Parken blevet et symbol og en katalysator for denne positive forandring. Nordvest Parken har givet et nedslidt kvarter et åbent byrum, der beskytter og afspejler den foranderlighed, der findes i området. En park som afspejler kvarterets mangfoldighed, eventyrlystne ånd og stærke engagement og giver befolkningen mulighed for rolig refleksion.
En urban park der omfavner behovet for alle til at føle sig velkommen, mens den i kvalitet konkurrerer med de fineste byrum i Europa. |
|
||
|
|
|||