Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
 
Byrum i Malmø
 
 

 

 

Sted: Malmø
Bygherre:
Skanska Sverige AB
Team:
Stig L. Andersson, Sofie Kjærsgaard Dybro, Daniel Carlsen & Klara Wallby
Samarbejdspartnere:
Schmidt Hammer Lassen Architects
Designperiode:
2008-2010
Areal:
39.000 m2

 

Midt i Malmø tegnes en ny urban park med koncert-, kongres- og hotelbyggeri samt bolig og erhverv. Hele området samles på et gulv med særlige byrum, der holder de forskellige elementer sammen i et greb.

 

Området ligger centralt i Malmø på kanten af indre by mellem Gamla Stan, Västra Hammnen og havnen som i disse år er under markant forandring i Malmø. Visionen er at skabe byrum for byen og kvarteret med mødesteder, muligheder for ophold og oplevelse. Koncerthus og byrum hænger sammen, så byens rum fortsætter ind gennem lobbyen. Øvrige stueetager er ligeledes offentlig tilgængelige og hænger funktionelt og programmatisk sammen med byrummene.

 

   

Koncerthusets aktiviteter samvirker med byrummene, så området fyldes med musik, lyd, lys, dufte, vand og koncertoplevelser. Malmøs tre mest karakteristiske rumtyper: promenaden ved vandet, parken og pladsen genfinder man i området i tre bånd, langs kanalen, den gamle park og det urbane rum mod nordvest.

 

   

Terrænet, farverne og mønsteret i belægningen refererer til byens historie: at her engang var hav, som senere blev opfyldt og snart bliver en del af byen. De stiliserede bølgende bevægelser i fladen og i terrænet fordrer fysisk aktivitet, bevægelse og ophold i området.

 

   

Karakter og oplevelser forandres henover året. Vandet mellem stationsbygningen og koncerthuset optræder både som skøjtebane, springvand, vandspejl og vandtåger.