| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
Herlev Hospital |
|||
Sted: Herlev |
| ||
| Siden sin opførelse i 1976 har Herlev Hospital været et af de mest imponerende bygnings-værker fra den senmodernistiske periode i Danmark.
Med sine tydeligt funktionsopdelte bygningsele-menter, byggeteknologiske kvaliteter og sit fokus på det optimale patientforløb har hospitalet været et pejlemærke for hospitalsbyggeri op igennem sidste del af det 20. århundrede.
|
| ||
I dag lever det moderne menneske imidlertid meget anderledes end for bare få årtier siden. Livsstilssygdomme, stress og en accelereret urbanisering har ført til nye menneskelige livsvilkår, som et moderne hospital nødvendigvis må forholde sig til. Derfor inviterede Region Hovedstaden fem konsortier til at deltage i en konkurrence om udbygningen og moderniseringen af Herlev Hospital. SLAs konsortium vandt konkurrencen.
I designet af Herlev Hospitals landskab læner SLA sig op ad den nyeste sundhedsforskning, der utvetydigt peger på den store restorative værdi i at prioritere naturlige elementer i vores omgivelser. Blodtryk, puls, muskelspænding og andre af kroppens stressindikatorer falder målbart allerede efter få minutters kontakt med naturen.
Flere undersøgelser peger ligeledes på at både patienter og medarbejdere i bygninger med udsigt til omgivelser domineret af grønt trives bedre, heler hurtigere, er sundere og mere effektive end i omgivelser uden naturkontakt.
På Herlev Hospital vil naturen derfor ikke bare være at finde rundt om bygningerne, men midt inde i byggeriets kerne i form af gårdrum, taghaver og et stort grønt hjerte centralt i hospitalet.
|
|
||
Det nye landskab for Herlev Hospital integreres med områdets eksisterende grønne områder og kantbeplantning og tilføjer fire nye landskabs- og oplevelsesmæssige niveauer, der tilpasses bygningernes specifikke brugere og deres aktuelle behandlingssituationer.
Gårdrummene har hvert deres eget landskabstema, og er tilpasset deres specifikke brugere. Her koncentreres de landskabelige virkemidler for at optimere de naturlige elementers positive effekt på patienter og pårørende. Således fremstår gårdrummene som små særegne og frodige universer i den store struktur.
|
|
||
Grønnegården omkring kantine og auditorier kitter nyt og gammelt sammen, og bliver det grønne hjerte i det nye hospital. Hjertet har karakter af en hemmelig have, hvor alle hospitalets brugere kan trække vejret og puste ud til udsigten af de ekspressive auditorier, som stadig forbliver et centralt motiv. Havens formsprog er 'krøllet' maksimalt for at tilbyde mange siddekanter, nicher til ophold og elementer, der indeholder stor biodiversitet, vandspejle og intimitet.
I ankomstrummet spiller landskabselementet en vigtig rolle som sanseligt og formildende element. Her til-byder koncentrerede naturfrag-menter både en menneskelig skala ved foden af det høje sengetårn, og giver samtidig en 'smagsprøve' på de mange grønne universer inde i hospi-talet. Fragmenterne ligger i spændingsfelt mellem kunstværk og natur, og forestilles formgivet i samarbejde med kunstneriske konsulenter.
Tagbeplantning på basens tage etableres som sedumtage til forhaling og fordampning af regnvand. Her anvendes forskellige urte-, mos- og engtyper i et overordnet motiv. Tagene får dermed rolle som en art 'grøn grafik', der kan opleves fra cirkelbygninger og det eksisterende sengetårn, og som skifter udtryk med vejret og årets gang.
Den omkransende Bypark udvides med forbindelser til de tilstødende parkrum, der forstærkes som oplagte ressourcer for hospital og Kulturakse. Den store flade mod syd får karakter af midlertidigt byrum, hvor forbindelsen mellem Herlev centrum og hospitalet forstærkes med få ressourcer og nye programmer, der kobles til Kulturaksen.
Her etableres en tæt pile- og poppelskov hvori der udspares rum til en række rekreative funktioner, der ikke blot kan bruges af hospitalets brugere, men også Herlevs borgere. På den måde vil by og hospital knyttes tættere sammen. |
|
||
Alt i alt vil SLAs landskab skabe rammerne for et unikt og reelt helende hospitalsmiljø. På Herlev Hospital bliver sanselighed, poesi, leg, kunst, omskiftelighed og læring samlet i et videnskabeligt funderet landskabsdesign.
Med SLAs landskab skabes en symbiose imellem hospital og omgivelser, hvor de enkelte dele indgår i et naturligt kredsløb, der tilsammen skaber det 'sansernes hospital', der igen vil gøre Herlev Hospital til et eksemplarisk og innovativt omdrejningspunkt indenfor sundhedsarbejdet.
Læs mere om Herlev Hospital på Henning Larsens hjemmeside
|
| ||
|
|||