| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
Fredericia C - Midlertidig Arealanvendelse |
|||
Sted: Fredericia |
| ||
| Fredericias havneområder har gennem det 20. århundrede været domineret af tung industri. Det er begyndt at ændre sig nu. I 2004 lukkede en af havnens mest markante anlæg, Kemira Grow-How, og nedrivningen påbegyndtes. Realdania købte i juni 2008 Kemiras grund sammen med øvrige havnearealer og har sammen med Fredericia Kommune indgået et partnerskab (FredericiaC P/S) om at skabe byudvikling på havnen. |
| ||
Allerede fra sommeren 2009 har der været åbent på en del af arealerne, som bruges til alt fra madpakketur og lystfiskeri til events som koncerter, teater og veteranbiltræf. I foråret 2010 blev Kemiras grund helt ryddet, og anlægsarbejderne for et samlet projekt for en midlertidig arealanvendelse gik i gang. Anlægget etableres i etaper, med de første dele placeret i juli, august og september 2010. Træerne i området blev plantet i plantesæson det følgende efterår. |
| ||
Projektets idé er i at opstille dedikerede rammer, der efterfølgende kan tildeles forskelligt og generisk indhold. Udtrykket er råt og enkelt, da det skal være let at anlægge og fjerne indretningen igen, i takt med at den nye bydel tager form. |
|
||
| Rammerne fyldes med forskellige, midlertidige belægninger og rumlige elementer, der skaber gode muligheder for mange forskellige aktiviteter under overskriften 'sundhed og bevægelse'. Elementerne er baseret på den borgerinddragelsesproces, der allerede har fundet sted. Desuden levnes der plads i rammerne, så de vil kunne blive fyldt mere op, som tiden går, og nye ønsker dukker op.
|
|
||
De forskellige rammers fysiske udformning tager afsæt i historiske kort fra området.
|
|
||
Stedet vil over tid fremtræde som en proces i stadig forandring. Den fysiske udviklingsplan for havnearealet er en proces, der fortsætter efter at den programmerede del af opgaven er realiseret. Således vil brugerne have mulighed for at tilføre nyt, at innovere arealet og at afvikle det, som ikke dur. Områdets gradvise transformation fra tabula rasa til herligheder, vil definere nye steder og funktioner, som senere hen kan give med- og modspil til den kommende byudvikling. |
|
||
|
|||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|||