| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | ||||
Caféhaven på Copenhagen Business School |
||||
Sted: Solbjerg Plads, Frederiksberg |
| |||
I direkte forlængelse af CBS studentercafe Café neXus på Solbjerg Plads ligger den sydvendte caféhave omkranset af høje facader på tre sider.
På havens store trædæk kan de studerende slappe af med en kop kaffe mellem forelæsningerne eller nyde en øl fredag eftermiddag. Omkring trædækket ligger en bred kant af grågrønne ølandssten af samme type og farve som den indendørs belægning. Haven er møbleret med lette stole og borde i aluminium, der gør det muligt at ommøblere haven efter behov. |
|
|||
|
||||
Tretorn med lette, lyse kroner giver et grønt og frodigt indslag i haven uden at skygge unødigt for solen. Træerne er placeret i fem grønne planteøer med siddekanter i fiberbeton.
Om natten belyses Caféhaven med spots, der er nedfældet i plantebedene. Lyset kastes op på træerne, hvor det reflekteres og spredes ned i caféhaven. En lav bøgehæk mod syd afskærmer haven. |
|
|||
SLA er i gang med at udforme en cafehave i det tilsvarende restareal mod øst. Den nye cafehave vil være en variation over de elementer, man finder i den første have.
Plantekummerne bliver de samme, mens den rumlige placering og beplantningen er anderledes. Belægningen vil også her være af ølandssten, men kuløren vil være rødlig i stedet for grågrøn. |
|
|||
|
|
|||
|
|
|||
|
|
||||