| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | ||||
Brogårds Plads |
||||
Sted: Albertslund
|
|
|||
|
||||
Brogårds Plads i Albertslund er løst efter en model for omdisponering og restaurering af en lokal plads, der følger princippet om mindst muligt indgreb med størst mulig forandring. En forandring, der skaber nye herlighedsværdier, og som baserer sig på stedets nuværende kvaliteter.
|
|
|||
Knud Brogård, som har boet ved Brogårds Plads siden den blev anlagt - og som har lagt navn til den - udtaler sig om revitaliseringen: "Jeg synes jo det var lidt mærkeligt, lige da jeg hørte det eller så det, men man må sige, det er godt. Der har været noget altid, men den fest, der blev holdt ved indvielsen, synes folk var så sjov, så den har man holdt ved siden. "
Interviewet blev lavet som del af udstillingen 'Wunderstadt' på Galerie Aedes, Berlin i vinteren 2005-2006. Teksten og billedet til højre blev trykt som postkort og var en del af udstillingen. Se mere om udstillingen her |
|
|||
Med få, enkle virkemidler er fornemmelsen for pladsen forbedret. Der er tilført nyt møblement, og pladsrummet er defineret med betonmure gjort grønne med vedbend, rådhusvin og kaprifolier. Om aftenen ændrer pladsen karakter. Ved hjælp af belysningsarmaturer nedfældet i befæstelsen oplyses betonskiverne, og klatreplanterne fremhæves. Ved yderligere at fremhæve en eksisterende kreds af træer ved hjælp af up-lights defineres aftenrummets udstrækning. |
|
|||
|
|
|||
Identitet, den menneskelige skala og byens pladser var omdrejningspunker for udviklingen af Albertslund i 1970erne. Brogårds Plads skal ses som et tillæg til denne udvikling. Pladsens navn findes eksempelvis ikke på et kort over byen, men stedet og navnet er opstået ved beboernes egen tilegnelse af byrummet, en praksis SLA med sit projekt har ønsket at understøtte. Brogård refererer til Knud Brogård, som har boet her, siden pladsen i sin tid blev anlagt. |
|
|||
Sådan så Brogårds Plads ud inden renoveringen. |
|
|||