Brattøra Himmelspejl

Sted: Trondheim, Norge
Bygherre: Trondheim Kommune
Team: Stig L. Andersson, Katrine Sandstrøm, Salka Kudsk, Christian Kuczynski, Sofie Kjærsgaard Dybro
Designperiode: 2010
Realisering: 2011-
Areal: 43.000 m2

Type: 1. præmie, inviteret konkurrence

Brattørkaia er stedet hvor Trondheim møder vandet. Et sted med en storslået udsigt på tværs af fjorden. Her opleves vandet, himmelen og horison-ten, badet i det særegne Trond-heimlys, der skifter i farve og intensitet, som dagen går på hæld. De fire årstider, som i Trondheim kan opleves i løbet af et eneste døgn, gør stedet til noget helt specielt.

Disse kendetegn er baggrunden for SLAs udformning og identitet af Trondheims nye byrum i Brat-tøra. Hav, himmel og spejling er nøgleordene for byrummene. I SLAs design bliver Brattørkaia Trondheims nye 'blå bydel', hvor det blå ikke bare henviser til vandet, men også til himmelen. Byrummets udtryk er evigt foranderligt. Det er et spejl af vejret, vinden, solen, skyerne og vandets krusninger.

Krystallinsk formede relieffer i byrummenes terræn samler regnvand og skaber kantede vandpytter, som spejler him-melen. Andre steder er terrænet trukket op i krystallinske figurer, som udføres med spejlende flader.

Med Brattørkaia skaber SLA et byrum, som stimulerer til ophold, til leg og til møde med hverandre. Vand, lys og terræn er basis for legen og oplevelsen af, at byens rum er en fælles platform vi kommunikerer med vores medmennesker fra, uan-set om vi passerer gennem rum-met, sidder på café, glæder os over børnenes leg eller iagttager de stadige skiftene i lys i flimmer og farver.

Det er det naturlige vand og vejret, som skaber attraktion og herlighedsværdi. Et samspil mel-lem legende mennesker, vejr, lys, vand og farver.

Indhold og udtryk i det nye byrum i Brattørkaia-området spænder mellem urbane og naturprægede byrum. Inde mod byen er byrummene mere raf-finerede, bearbejdede og sty-rede. Her er der tættere mellem mennesker, møblering og aktivi-teter. Mod fjorden er designet mere råt og enkelt og åbent i sin udformning.

Det er indad mod byen, man kan finde steder med læ og ly for Trondheims kraftige natur-kræfter. Ude på molen står man helt ubeskyttet på kanten af naturen. Molen fastholdes som et fladt landskab for ikke at for-styrre oplevelsen af horisonten og udsigten fra Brattørkaia.

I de bynære byrum medvirker træer, terræn, lysmaster og byrumsinventar til at gøre byrummene mindre og mere intime. Sådan skabes her en menneskelig skala, mens man får lov til at opleve det store rum ude på molen.

Frem for at anlægge bådehavn i hele havnebassinet foreslår SLA at vandfladen tættest på trappen holdes frit for både. På den måde gøres vandrummet til et rekreativt sted med plads til havnescene, lyskunst, vand-kunst, leg mm.

Dette ’blå vandrum’ vil blive det nye, samlende byrum for hele området og være vært for mange forskellige aktiviteter og events. Havnen bliver i SLAs design en integreret del af byrummet. Og Brattørkaias nye identitet vil blive båret af det nye rekreative vandrum.

I den eksisterende asfalt støbes relieffer af beton som kantede felter. Ofte danner de store sammenhængende flader, andre ganger glider de fra hverandre og optræder som spredte, løs-revne elementer i asfalten. Der-med får byrummene en specifik, fælles identitet samtidig med at de differentieres.

Felterne sikrer desuden en flyd-ende overgang til de tilstødende arealer, hvor almindelig asfalt er dominerende. Det skaber et fleksibelt design med høj grad af tilpasningsdygtighed i forhold til nye forudsætninger.

Beton og asfalt er traditionelle materialer, som passer godt ind i havnemiljøet. Betonen støbes med forskellige stofligheder i overfladen, som kan være grov, syrebehandlet, glaseret, frilagt eller helt glat og poleret. Betonfladerne i belægningen vil danne ramme om forskellige aktiviteter som f.eks. legeplads, pavilloner/læskur eller instal-lationer.

Ved specifikke krav som for eksempel faldeunderlag ved en legeplads, kan betonen udskiftes med gummibelægning.

Det mest karakteristiske inven-tar i de nye byrum er ’himmel-spejlene’. De udføres i glat, lys beton, og på de sider, som hæver sig over terrænet, mon-teres der polerede plader i rust-frit stål på én eller flere af sid-erne. Pladerne virker som et himmelspejl, der indgår som en integreret del af belægningens formsprog. De er rumskabende og varierer i højde og udstræk-ning og kan bruges til alt fra almindelig siddeplads og ligge-stol til legemøbler for børn, bmx-ryttere eller skateboardere.

De nedsænkede relieffer samler regnvand og virker dermed også som himmelspejl.

Regnbuer i naturen forekommer når solens lys brydes i den vand-mættede atmosfære. Vi oplever fænomenet, når vi befinder os i en bestemt vinkel til lyskilden. Hvis vi flytter os, ændrer regn-buen sig eller forsvinder.

På Brattøra foreslår SLA at skabe kunstige regnbuer. Disse kon-strueres ved at bruge en eller flere heliostater i kombination med spejle for at styre sollyset ned i vanddis skabt af dyser i havnebassinet.

Når det er overskyet eller på dage, hvor der ligger en naturlig dis over fjorden, bruges kunstigt lys til at skabe regnbuerne.

Sådan blandes naturlige klima-fænomener med ny teknik for at skabe en fortryllet stemning i det nye byrum.