Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
 
Bedre Byrum
 
 

 

 

Projekttype: Byrumsudviklingsprojekt
Bygherre: Fonden Realdania
Realisering: 2002

SLA har sammen med arkitekt Jan Gehl været faglig rådgiver på udviklingsprojektet Bedre Byrum, som Fonden Realdania har taget initiativ til. Formålet med projektet er at styrke danske kommuners viden og bevidsthed om, hvilken betydning byens rum har for byens liv. Byrumsprojektet inddrog derfor en række kommuner som medspillere i både idé-, udviklings- og realiseringsfasen.

 

Projektets samlede program er fyldigt beskrevet i publikationen Bedre Byrum. Programmet præsenterer otte elementer, der bør inddrages i planlægningen af bedre byrum, nemlig følelsen af samhørighed, imødekommenhed, foranderlighed, sanselighed, synlige forskelle, naturens aflæselighed, umiddelbar forståelse og ’noget på hjerte’. Publikationen indeholder desuden otte personlige indlæg af fremtrædende arkitekter, kunstnere og journalister med synspunkter på, hvad det gode byrum skal tilbyde.

 

Bedre Byrum blev skudt i gang ved en konference i 2002, hvor alle landets kommuner var inviteret. Her blev kommunerne opfordret til at komme med kreative bud på, hvordan de ville gribe en byrumsopgave an. SLA deltog i bedømmelsesudvalget, der udpegede 23 forslag til pilotprojekter, dokumenteret i publikationen Fremtidens Bedre Byrum: visioner og drømme. Med støtte fra Realdania realiseres 7 af disse forslag.


Publikationer:

Bedre Byrum, Mette Lis Andersen, Stig L. Andersson, Jan Gehl, Marianne Kofoed og Eric Messerschmidt (red.), Kbh. 2002.

Med bidrag af Stig Stasig, Bjarne Boye Nielsen, Malene Hauxner, Jette Friis O’Bróin, Morten Stræde, Benjamin Koppel, Tom Nielsen og Henrik Reeh.

 

Fremtidens Bedre Byrum: visioner og drømme, Jan Gehl, Eric Messerschmidt og Bjarne Schläger (red.), Kbh. 2003.

 

Download:

program, forfatterindlæg, bedømmelser og de udvalgte projektforslag på www.bedrebyrum.dk