| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | ||||
Alexanderplatz |
||||
Sted: Berlin, Tyskland |
|
|||
| Vejret er udgangspunkt for forslaget til en revitalisering af Alexanderplatz. Pladsen reflekterer dette enestående fænomen, der hver dag optager millioner af mennesker, og som knytter millioner af mennesker til hinanden. En plasken og rislen, som vi i høj grad ønsker at bevare og forstærke gennem tiltag, der får hele pladsen til at genlyde af det vitale stof, vand. |
|
|||
Vi foreslår en omlægning af pladsen gennem tre indgreb: Kotering, beplantning og lys. Indgrebene vil optimere oplevelsen af et byrum, der imødekommer borgernes behov for socialt samvær, drømme om oplevelsen af det overraskende og udfordrende og krav om tryghed og følelse af identitet. |
|
|||
Kotering, beplantning og lys danner fundamentet for at artikulere vejret på pladsen, så de 300.000 mennesker, der hver dag passerer, stopper op, ser og dvæler. Pladsen vil fremstå som en bymæssig flade, der fører brugerne rundt til pladsens mange attraktioner, på samme måde som terrænet ude i naturen fører os rundt i landskabet. Pladsen form og indhold sikrer plads til alle, såvel unge som gamle, børn med deres forældre på søndagsudflugt, cyklister og skateboards, handlende og erhvervsfolk på vej til og fra arbejde, til møder eller andet virke. Her er himlen, skyerne, regnen og vinden nærværende i tæt forbindelse med det kommercielle byliv, med arkitekturen og med det dynamiske Berlin. |
|
|||