Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     

 

Gentofte Bydelscentrum - Byrumsmixeren
 
 

 

 

Sted: Gentofte
Bygherre: Gentofte Kommune
Team: Stig L. Andersson, Thomas Kock, Jonas Rune Sangberg, Malin Blomqvist, Marie Priem Jensen, Flemming Thomsen, Kim Madsen
Designperiode: 2005
Areal: 9.500 m2
Anlægssum: 20 mio. €


 

 

På foranledning af Gentofte Kommune har SLA udarbejdet en vision for bydelscentrene og de mange byrum i Gentofte ud fra kommunens ønske om både at fastholde og styrke kommunens seks decentrale bydelscentre.

 

Gennem det til formålet udarbejdede værktøj byrums-mixeren illustrerer SLA, hvorledes der kan sikres attraktive rammer for det sociale og kulturelle liv i bydelscentrene med uformelle mødesteder, byrum til ophold og øget komfort og sikkerhed for de gående og de handlende.

 

Byrums-mixeren gør det muligt for kommunens borgere at prioritere mellem forskellige indgreb i revitaliseringen af bycentrene, ligesom en musiker opbygger sin komposition af forskellige dele eller spor. Forslaget optimerer bekvemmeligheden i den trafikale afvikling med parkeringsmuligheder og sikkerhed for fodgængere og cyklister.

 

 

 

 

 

SLA foreslår at revitalisere bydelscentrene, så borgerne foretrækker den lokale atmosfære og kultur i det nære bymiljø frem for at handle og søge oplevelser andre steder.

 

Fornyelsen vil udvikle de lokale indkøbsmuligheder, gøre bydelene attraktive og skabe en livlig bykultur. Med andre ord skabe så attraktive herlighedsværdier i bymiljøet, at bydelscentrene både får en oplevelsesmæssig og økonomisk værdistigning.