Forside   Planlægning   Byrum   Borgerinddragelse   Ydelser   Profil   Mediatek   Kontakt                                 English
     
Profil
Bæredygtighed

 

Miljømæssige overvejelser og initiativer indgår som en naturlig og integreret del af SLAs designproces i etableringen af nye herlighedsværdier og attraktioner. Negativ indvirkning på miljøet reduceres mest muligt, ligesom den naturgivne og menneskeskabte kontekst altid tages i betragtning.

 

Natur spiller en stor rolle i SLAs praksis. At indarbejde en høj frekvens af naturlige elementer i vores kreative løsninger samt at frembringe naturoplevelser på stadig nye måder skærper opmærksomheden på omverden og miljø. Vi præsenterer et verdensbillede, hvor der på progressiv vis tages hensyn til naturen og bringer den til aktiv anvendelse.

 

I Bjørvika Nye Byrum fokuserer vi eksempelvis på miljø- og faunahensyn. I andre projekter er materialernes tilvirkningsforhold og levetid i fokus, gerne med brug af bæredygtige belægninger eller gennem valg af beplantning, der ikke forudsætter særlige driftshensyn og et højt ressourceforbrug. Opsamling og genanvendelse af gråt spildevand kan med fordel indgå i vores projekter. Fx opsamles og cirkuleres vandet fra springvandene i Byhaven i Nørresundby i et lukket system, der reducerer spild.

 

Belysning er et område, hvor bæredygtig tænkning med stor effekt kan optimere forbruget af naturlige ressourcer. SLA arbejder bl.a. med udvikling af energibesparende LED-belysning og belysning drevet af solceller. I andre projekter sætter vi fokus på social og kulturel bæredygtighed som fx i Frederiksberg Nye Byrum, hvor bl.a. kulturel identitet og social udveksling var udgangspunkt for stedets nye udformning.

 

Til hvert enkelt byggeprojekt søger SLA at udvikle et miljøkontrolsystem, der følger standarderne for ”Grønt Byggeri” fra Statens Byggeforsknings Institut. Miljømæssig ressource management indgår altid i konsulentydelsen og danner basis for udarbejdelsen af en miljøplan, der sikrer, at programmets krav imødekommes. Bygherren deltager aktivt i dialogen om kontrol af det miljømæssige ressourceforbrug i alle projektets faser.

 

SLA er tilsluttet Global Compact, FNs initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar.

 

 

Stig L. Andersson
Fakta
Bæredygtighed
Job hos SLA
Global Compact
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Global Compact

 

 

Video: Let's Not Talk About Aesthetics

 

 

Bjørvika Nye Byrum

 

 

Byhaven i Nørresundby

 

 

Frederiksberg Nye Byrum