| Forside Planlægning Byrum Borgerinddragelse Ydelser Profil Mediatek Kontakt English | |||
| Nyheder | Sidst opdateret 06.04.2011 | ||
SLA flytter
Ved årsskiftet forlader SLA sine lokaler på Refshaleøen og flytter sin praksis til Valby. Den nye adresse er:
Carl Jacobsens Vej 29 A DK 2500 Valby
SLA ser frem til at fortsætte sit arbejde i nye rammer. |
|
||
Årets Gade?
Sønder Boulevard er nomineret til Politikens iByen Prisen i katagorien Årets Gade. Juryen fremhæver bl.a. SLA’s ikke-konforme revitalisering og gadens spraglede byliv.
Og mere om Sønder Boulevard: SLA – ikke Paris Hilton – skabte ifølge Copenhagen X en bølge af nye hundeejere i 2008 efter boulevardens omlægning.
Blandt året højdepunkter inden for arkitekturen fremhæver Politiken desuden det nye elefantanlæg i København Zoo.
|
|
||
Let’s Not Talk About Aesthetics
Afsættet for store dele af SLAs arbejde er at udfordre folk i deres daglige færden og skabe fleksibel og dynamisk byudvikling i øjenhøjde.
Mandag d. 8. december danner Dansk Arkitektur Center rammen, når Lene Dammand Lund og Martin Søberg fortæller om SLAs indfaldsvinkel til at arbejde med landskabsarkitektur med særligt fokus på tegnestuens metoder.
SLA er blandt de 21 udstillende virksomheder på den aktuelle udstilling Building Sustainable Communities i Dansk Arkitektur Center.
|
|
||
SLA søger praktikanter
I januar 2009 flytter SLA til nyindrettede lokaler i det gamle frølager på Carl Jacobsens Vej i Valby. Vi søger nye praktikanter pr. 1. februar.
I praktikperioden vil du komme til at arbejde med SLAs konkurrence- og projekteringsprojekter og vil dermed få et indblik i hele fagets bredde.
Læs mere under Job hos SLA |
|
||
SLA i bypolitisk råd
SLAs administrerende direktør Lene Dammand Lund sidder med i Miljøministerens bypolitiske råd, der på baggrund af hans debatoplæg fra 1. oktober skal diskutere visioner, muligheder og idéer for fremtidens bæredygtige byplanlægning.
De fire grundtemaer for byudvikling er; den tætte, den grønne, den blå og den sunde by. Rådet skal mødes fire gange i løbet af slutningen af 2008 og starten af 2009 og udvikle nye strategier, der vil komme til at præge Landsplanredegørelsen.
|
|
||
SLA vinder af Creative Awards 2008-2009 Sammen med bl.a. Tarald Lundevall fra Snöhettas ’Norske Opera & Ballet’ i Oslo, arkitekten Ryue Nishizawas ’Towada Art Center’ i Aomori, Japan og Zaha Hadids fire stationer til ’Nordpark Cable Railway’ i Innsbruck har SLA og Norman Fosters elefantanlæg i Zoo modtaget en Creative Award. Prisen uddeles af det japanske magasin Pen, der har nedsat en udvælgelseskomité af seks eksperter inden for arkitektur og design.
Kriterierne for præmieringerne er at gøre det umulige muligt, at give form til fremtiden og vise, hvor smuk verden kan være. Dommerkomitéen fastslår, at de udvalgte projekter viser toppen af, hvad menneskelig intelligens, kreativitet og genialitet kan præstere inden for arkitektur og design i dag. |
|
||
SLA på symposion i Hannover
6. og 7. november afholder Institut for Landskabsarkitektur under Leibniz Universität Hannover et internationalt symposion med titlen 'Das Natürliche des Künstlichen in aktuellen Kulturlandschaften'. Her fokuseres på de kulturelle landskaber, som industri- og informationstidsaldrene har givet os. Hvordan udnyttes disse rum, og hvordan kan man anvende kunstneriske strategier til at skabe enestående byrum på tiloversblevne arealer?
Med kontemporære eksempler på innovativ planlægning og konkrete byrum fra SLAs katalog præsenterer Martin Søberg forskellige greb, der kan inspirere fremtidens internationale planlægning.
|
|
||
1. præmie i Vordingborg
SLA har i samarbejde med professor Otto Anker Nielsen, DTU, og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører vundet 1. præmie i konkurrencen om en helhedsplan for Vordingborg by.
”Fremtid bygget på fortid” er mottoet for vinderforslagets trestrengede fornyelsesstrategi, der fokuserer på tæthed, infrastruktur og byrum. Strategien skal skabe grundlag for den gode, fremtidssikrede og bæredygtige by.
Teamet foreslår desuden, at infrastrukturen i Vordingborg omstruktureres og optimeres. På sigt vil fornyelsesstrategien udvikle de lokale indkøbsmuligheder og skabe en livlig bykultur.
|
|
||
SLA præmieret
SLA og Norman Fosters elefantanlæg i Zoologisk Have er af Frederiksbergs Kommune blevet præmieret for smukt gennemført byggeri bl.a. med begrundelsen ”Frederiksberg Have har afgivet en bid af sit areal til SLA Arkitekters haveanlæg, men har så til gengæld fået en ny eksotisk seværdighed, der føjer sig smukt ind i den romantiske haves række af overraskelser”.
Frederiksberg nye byrum modtog desuden rosende omtale: ”De nye pladser har formået at samle dette fragmenterede område med en perlerække af byrum”. ”Gennem denne begavede ’sampling’ af referencer og leg med sanser opnår SLA Arkitekter at sætte scenen til den moderne bys pulserende liv og dens mange skift i rum, stemninger og overraskelser.”
|
|
||
Norske forbindelser
Trondhjems Arkitektforening blev d. 25. september gæstet af projektleder Salka Kudsk, SLA, som præsenterede projektet Tverrforbindelsen i Trondhjem sammen med den norske samarbejdspartner, tegnestuen Pir II.
Dagen forinden holdt SLAs kommunikationsansvarlige Martin Søberg oplægget ”Uterom, bevegelse og pedagogikk” på Utdanningsdirektoratets nationale konference om Fleksible Skoleanlegg i Sandvika, med særligt forkus på Trekronerskolen i Roskilde. |
|
||
SLA i trykken igen
Forlaget ARCHIWORLD ønsker med værket New Environment & Landscape I at inspirere studerende og folk i branchen ved at publicere trendsættende og nytænkende landskabs-arkitektur. Og igen er SLAs projekt for Frederiksbergs Nye Pladser at finde blandt internationale prestigeprojekter.
I det norske magasin Design Interiør præsenteres igen Frederiksbergs Nye Pladser for at formidle et indtryk af, hvordan arkitekterne bag Bjørvika-området i Oslo arbejder. Nordmændene er spændte på deres nye byrum omkring operaen, og leverer en indføring i SLAs arbejde med øje for detaljerne.
|
|
||
Nu i Venedig
Som en af bidragyderne til udstillingen ”ECOPOTIA – walk the talk” er SLA at finde på den danske pavillon i Venedig. SLA præsenterer igen videoen Let's Not Talk About Aesthetics.
ECOTOPIA er en opfordring til debat om, hvordan arkitektur og byudvikling kan imødekomme aktuelle klimaudfordringer. Og da byerne står for over halvdelen af CO2-udledningen i verden, må der sættes ind netop dér. Udstillingen præsenterer forskellige initiativer, der alle søger at lette den urbane miljøbelastning gennem bæredygtighed. ECOTOPIA er komponeret af DAC og kan opleves i Venedig fra d. 14. september til d. 23. november.
|
|
||
Ny SLA-video på DAC-udstilling
'Let's Not Talk About Aesthetics' er SLAs bidrag til udstillingen BUILDING SUSTAINABLE COMMUNITIES. Udstillingen præsenterer aktuelle eksempler på, hvordan danske arkitekter, planlæggere og ingeniører tager socialt og etisk ansvar for verdens udvikling.
Videoen præsenterer SLAs særlige tilgang til arkitekturgerningen og fremviser helt nyt materiale fra aktuelle projekter. Kom bl.a. med på site-walk og hør om tegnestuens samarbejde med Norman Foster.
|
|
||
SLA videre i Malmø
I konkurrencen om udfærdigelse af nyt multifunktionelt byrum i Malmø med koncertsal, kongrescenter og hotel har SLAs team med bl.a. Skanska og Schmidt Hammer Lassen kvalificeret til den endelige konkurrence. Ud af de sytten oprindelige ansøgere er der blevet udvalgt fem kompetente konsortier, der ud over SLA eksempelvis favner store navne som Studio Daniel Liebeskind, Henning Larsen Architects, Snøhetta samt Baumschlager & Eberle Architects.
Projektet rummer for SLA muligheden for at skabe sanselige og tidssvarende park- og kanalrum i forbindelsen med det nye byggeri. Her vil SLA eksempelvis fokusere på en konceptuel sammenvævning af områdets nye og gamle elementer i tilføjelsen af sanselige herlighedsværdier. Vinderen udråbes i begyndelsen af 2009. |
|
||
Vordingborg udvalgt til kulturarvskommune.
SLA og Vordingborg Kommune blev udvalgt som én af de fire vindere af Realdania og Kulturarvsstyrelsens støtte til synliggørelse af lokal kulturarv. Dermed skal SLA være rådgiver i kommunens bestræbelse på at anvende kulturarven som attraktion for nye borgere og turister samt skærpe den lokale selvforståelse og stolthed.
Mere specifikt vil SLA arbejde for at generere nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne, så de kan udgøre et nyt og unikt feriemål. Foruden Vordingborg blev Mariager Kommune, Halsnæs Kommune og Det Sydfynske Øhav udvalgt og modtager altså alle støtte til udvikling af nye strategier, formidling og netværksarbejde. |
|
||
Elefanthuset er åbnet
Til stor glæde for elefanter og elefanatikere åbnede det ny elefantanlæg i Zoo den 10. juni. Indvielsen af Norman Fosters elefanthus og SLAs haveanlæg blev forestået af HKH Prinsgemalen med HKH Prins Christian på armen. I den forbindelse understregede Kulturminister Brian Mikkelsen i sin tale anlæggets store brandingværdi for Zoo og for København.
Det samlede byggeri er allerede blevet kaldt verdens bedste elefanthus. Og med sin åbning mod Frederiksberg Have kan anlægget med sine populære beboere nu beses gratis.
|
|
||
SLA i international presse
Med den store opmærksomhed, som det ny elefantanlæg i Zoo har opnået, er SLAs samarbejde med Norman Foster nået ud til en stor international læserskare. Særligt har den danske og britiske dagspresse samt diverse arkitekturfora flittigt og begejstret behandlet det sensationelle byggeri.
Mens The Independent fokuserer på anlæggets kvalitative status som ”Ahead of the herd”, tager The Guardian de stolte elefanters stemme med overskriften: ”Wait till you see our swimming pool!”. Herhjemme skriver Politiken om elefanternes åbenlyse velvære i de nye omgivelser og præsenterer elefanthaven som et stykke wellness-paradis for de tykhudede snabeldyr.
Læs artikler fra: |
|
||
Nyt zoo-projekt i Helsinki
Efter succesen med elefantanlægget i Københavns Zoo fortsætter SLA i med en konkurrence om udviklingen af Korkeasaari Zoo i Helsinki. Den zoologiske have er placeret på en ø, og opgaven favner desuden tilstødende rekreative områder i forbindelse med en komplet revitalisering af byens havnefront.
Målet med konkurrencen er at gøre området til en rekreativ attraktion midt i en urban struktur under forandring. SLA skal udvikle guidelines for en fremtidig masterplan, der skal danne grundlag for en mere detaljeret plan for den zoologiske have, havnefronten og de rekreative felter. Der skal altså tegnes et helt nyt billede af Korkeasaari Zoo, der fremhæver den unikke lokalitet på øen, der med en færgeforbindelse er forbundet til byen. |
|
||
Frederiksberg i Best of Topos
SLAs nye byrum på Frederiksberg indgår i det aktuelle særnummer af Topos - The International Review of Landscape Architecture and Urban Design.
”Best of Topos” er en samling af artikler fra Topos numrene 51-61. Som det eneste realiserede europæiske byrumsprojekt præsenteres Frederiksberg Nye Byrum over otte sider i Lisa Diedrich’s artikel "New Central Open Spaces of Frederiksberg".
|
|
||
Elefanterne løs i Zoo
SLAs landskab er taget vel imod af dyrene, der lystigt boltrer sig i sandet og vandet.
”Anlægget er en kæmpesucces, og det er dejligt at betragte både elefanterne og publikum, der er lutter smileyer”, udtaler vicedirektør i Zoo Bengt Holst til Politiken.
SLA har tegnet landskabet, mens selve elefanthuset er tegnet af Foster & Partners. Anlægget åbner officielt d. 10. juni, men allerede nu kan man følge elefanternes udfoldelser fra Frederiksberg Have.
|
|
||
SLA vinder 1. præmie: Frederiks Brygge
Konkurrencen om udformningen forskellige byrum på Frederiks Brygge blev d. 3. april vundet af SLA. Projektet omfatter bl.a. Havnepladsen (8.500 m²) og forskellige andre gadeforløb og byrum.
Løsningsforslaget indeholder en bearbejdning af lokalitetens havnehistorie i bestræbelsen på at skabe en stærk stedsidentitet og et nyt samlingspunkt for det voksende byområde i Københavns Sydhavn.
Mere information følger. |
|
||
SLA klar til Gråbrødre Plads i Odense I konkurrencen om at gøre Gråbrødre Plads til ”En plads i tiden” er SLA sammen med Lemming & Eriksson blevet prækvalificeret som eet af de fem deltagende teams.
Som en del af Odense Kulturstrategi skal pladsen omlægges og forskønnes. Kommunen ønsker at fokusere bylivet på pladsen og give den en ny status og karakter, der tillader nye kulturelle anvendelsesmuligheder.
Bestræbelserne for den ny plads indebærer videreføring af aktuelle funktioner som markedsplads, udeservering og skøjtebane. Samtidig skal pladsens historie bringes til syne i udformningen af et nyt fleksibelt byrum. |
|
||
”Frederiksbergs byrum” udstilles på Den Gule Villa SLA spiller med udformningen af de nye byrum på Frederiksberg en central rolle på ny fotoudstilling. Bydelen er med linse og blitz blevet gransket af de to fotografer Lise Baltzer og Lotte Bro Barnkob.
Med stemningsfulde skumringsfotografier af smukke arkitektoniske detaljer og kunstfærdige anstrøg fra anonyme vinkler i byrummet på Frederiksberg sætter fotoudstillingen fokus på det, der ellers ikke lægges mærke til på Frederiksberg.
|
|
||
SLAs projektbidrag i Venedig populært SLA deltog i en prestigefyldt konkurrence om et nyt byrum i Venedig. De kompetente bidrag blev udstillet.
På trods af, at sejren gik til Mauro Galantino, vakte SLAs projekt stor begejstring og blev flittigt fotograferet af et stort og nysgerrigt publikum. SLA dannede team med Henning Larsen Architects og italienske Autonome Forme.
Alle bidrag til konkurrencen var af høj kvalitet. Og selv om SLAs team ikke vandt, blev teamets udformning af en flimrende og intens pladsdannelse samt sammenkædning af projektets forskellige elementer fremhævet fra flere sider. |
![]() |
||
SLA med i byplankonkurrence for Vordingborg
Vordingborg Kommune har udskrevet konkurrence om nye idéer og strategier til en helhedsplan for bykernen og tilstødende områder. SLA er indbudt.
I bestræbelsen på at fremme byens udvikling ønsker Vordingborg Kommune en strategisk helhedsplan, der bl.a. omfatter en strukturplan, en trafik- og p-plan samt en bybygningsstrategi for fremtiden. Desuden en generel strategi for benyttelse og forskønnelse. Bidragene skal bevise deres anvendelighed ved at fremsætte løsningsforslag på udvalgte nedslagspunkter.
SLA er inviteret i konkurrencen og danner team med Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Otto Anker Nielsen, trafikekspert. |
|
||
SLA deltager i fremtidens Kløvermarkskvarter
SLA er blevet udvalgt til at indgå i et af de otte teams, der skal komme med forslag til et visionært og multifunktionelt Kløvermarkskvarter.
I samarbejde med 3RW Arkitekter, Cenergia, Transform Danish Rootzone, 2+1 Idébureau og Peter Stanley udgør SLA et af de teams, der skal skabe et nyt Kløvermarkskvarter. Projektets udfordringer er bl.a. at få forbedrede idrætsfaciliteter, billige boliger og rekreative områder til at spille sammen og skabe en ny unik bydel.
Konkurrencearealet omfatter bl.a. Kløverparken, det hidtil utilgængelige og store område, der ligger mellem Kløvermarken om Øresund.
|
|
||
SLA prækvalificeret i Malmö
SLA er blevet prækvalificeret til at deltage i parallelopdrag for Botanisk Trädgård i Lindängelund i udkanten af Malmö.
Helhedsplanen bliver en fleksibel og undersøgende plan for området, og kommer til at indeholde både detaljerede botaniske anlæg og større rekreative områder. Parallelopdraget går i gang i februar.
Billedet til højre giver et kig ind i en af biotoperne i SLAs projekt i Ankarparken i Malmö. |
|
||
Webcam fra THVS
Følg med i byggeriet af Thor Heyerdahl Videregående Skole på skolens hjemmeside, hvor et webcam dagen igennem viser byggeriets fremdrift.
Projektet forventes afsluttet til det nye skoleår i august 2009.
Se webcam (åbner i nyt vindue)
|
|
||
Kvarterpark Nord-Vest i Berlingske Tidende
Efter borgermødet om Kvarterpark Nordvest i sidste uge omtaler Berlingske Tidende i dag projektet i sektionen ’Boligen’.
I artiklen fortæller projektleder Friedemann Rüter fra SLA om projekts mange forskellige træer, om digte på stierne og om usædvanlig lyssætning.
|
|
||
Charlottehaven analyseret i ph.d. projekt
Charlottehavens slyngede græsser har været genstand for undersøgelser i nyt ph.d. projekt af arkitekt og ph.d. studerende Camilla Damm van Deurs. I sit projekt undersøger hun brugen af udearealer i moderne boligbyggeri og har foretaget observationer i blandt andet Charlottehaven.
Beboerne udtrykker glæde over udsigten over havens græsmosaik, som forandrer sig året igennem, og Camilla Damm van Deurs forudser at udearealer i fremtiden vil blive prioriteret meget højt.
|
|
||
Borgermøde i Kvarterpark Nordvest
Onsdag den 16. januar afholder Københavns Kommune og SLA åbent borgermøde om visionerne for ’1001 Træ’, planen for den nye kvarterpark i Københavns Nordvest-kvarter. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og SLAs Stig L. Andersson fortæller om det færdige projektforslag.
Onsdag den 16. januar, kl. 19.30-21.30 i Kulturhuset Dortheavej 61, København NV
Kvarterpark Nordvest på sla.dk
|
|
||
Er uderummet blevet et inderum?
Ved årets første Salon på GL STRAND debatterer Stig L. Andersson med Mette Mechlenborg, ph.d. stipendiat ved Institut for litteratur (Syddansk Universitet) og kunstnerne bag udstillingen ”VERANDA”. Emnet er forholdet mellem det offentlige rum og hjemmet: ”Denne SALON vil debattere hvad der er sket med vores opfattelse af hvad uderummet skal og kan? Er det efterhånden vigtigere, at man kan få en kop kaffe, end at man kan mærke vinden og se himlen?” Torsdag den 10. januar kl. 17.30 |
|
||